Dette website bruger cookies

Dette website bruger cookies for at forbedre den besøgendes oplevelse. Forsætter du på siden, accepterer du brugen af cookies.

Engelsk

Erhvervslinje

På erhvervslinjen i engelsk er der ikke krav om at gå til prøve.

Pensummet vil være erhvervsfaglige tekster, såsom landbrug i Australien, interview med en engelsk mekaniker eller lign.
Den grammatiske del af undervisningen vil rette sig imod at få luget ud i de huller eleverne evt. måtte have i deres mundtlige og skriftlige sprog, så de kan begå sig med rimelighed i et erhvervsfagligt job eller uddannelse.

Formålet med undervisningen er at gøre eleverne parate til et job og til livet, dvs. videreudvikle deres faglige og personlige kompetencer.

9./10. klasse

I Engelskundervisningen vil der være 3 hovedområder. Mundtlig, skriftlig og grammatisk arbejde.

Den mundtlige del vil fokusere på tekstgennemgang og diskussion af samfundsrelaterede emner på klassen. Emnerne kunne eksempelvis være movies, prejudism, taking risks m.m.

Mundtligt vil øvelser som interview, fremlæggelser, optagelser osv. blive brugt.

Grammatisk vil undervisningen afhænge af, hvad der er brug for. Hvis der er grammatiske fejl, der går igen i afleveringer eller den generelle undervisning er det de emner i grammatikken, vi vil arbejde med.
Kort sagt den grammatiske undervisning vil tage udgangspunkt i eleverne og ikke et standardiseret grammatikhæfte.

Det skriftlige vil primært være skriftlig fremstilling, men andet skriftligt arbejde vil også forekomme, som en del af den almindelige undervisning.