• Lalandia, en af samarbejdspartnerne omkring projektet.

Turisme, Oplevelser og Gastronomi

Prøv kræfter med turist- og oplevelsesbranchen! Ny oplevelses- og eventlinje på TronsøSkolen

Vil du lære om god service og kommunikation? Har du en eventkoordinator i maven og måske fingeren på den gastronomiske puls?
TronsøSkolen præsentere en ny og ambitiøs linje ”Turisme, Oplevelser og Gastronomi”. Sammen med relevante erhvervsuddannelser og de dygtigste virksomheder i oplevelsesbranchen som LEGOLAND, Lalandia, Naturturisme, musikeventen WAREHOUSE og Hotel Christiansminde vil vi med sjove og virkelighedsnære projekter arbejde med kreative events og oplevelser, som kan tiltrække flere kinesere, tyskere og børnefamilier til regionen.

Boglig undervisning

Dansk og matematik foregår ikke bare foran tavlen, men hænger tæt sammen med den praktiske og oplevelsesorienteret undervisning på kurset. Du prøver kræfter med dine interesser samtidig med, at du bliver klar til uddannelse og måske finder dit drømmejob!
Det kan fx være i hotel- og restaurationsbranchen, inden for festivaller, salg og events. Det finder du ud af, når du prøver det!

Skoleform

Frie fagskoler er kostskoler, hvor du bor på skolen sammen med en masse andre unge ligesom på efterskoler. Vi viser dig et væld af uddannelses- og jobmuligheder inden for oplevelsesbranchen og hjælper dig godt på vej. Oplevelsesbranchen udvikles hele tiden og er et område i vækst. Så det er en fremtid med masser af muligheder!

Projektet er støttet af Syddansk Vækstforum og EU Fondsmidler.