Gå til hovedindhold
Et foto af elever på ski, der poserer med thumbs up.
Unge efterskoleelever på skitur i fuldt skiudstyr #TronsøPåSki

Tronsø rejser og events

Et år med oplevelser

På Tronsø handler efterskolelivet ikke kun om undervisning – det handler også om at komme ud, opleve verden og skabe minder for livet!

Velkommen til et år, du aldrig vil glemme! 

Glad elev på skitur giver tommelfinger op i sneen med stolelift i baggrunden.

Vi er på tur ud af huset

I løbet af skoleåret er der 2 fælles ture. Den første tur vi tager på, er vores intro tur eller lejr tur i starten af september til et sted i Danmark. Her lærer vi hinanden lidt bedre at kende og bliver rystet godt sammen.

I januar/februar måned tager vi af sted på vores anden fællestur – nemlig skituren til enten Norge eller Sverige.

I løbet af året tager linjefagene også på ture fx til messer, på virksomhedsbesøg og andre spændende steder.

Her skaber vi hyggelige og sjove minder

I løbet af året arrangeres der flere forskellige alternative dage og uger, hvor vi laver sjove og hyggelige ting enten i huset eller ude af huset. Alternative dage hvor vi gør noget for andre, og samler ind til et godt formål, eller en uge hvor vi finder vores skjulte talenter frem for fx dans, musik og sang, som vi sætter sammen til en ”Tronsø står sammen” forestilling for familien.

Vi arrangerer desuden flere forskellige hyggelige temaaftner/temafester i løbet af året fx vores Halloween aften, hvor uhyggen flytter ind på TS, eller vores sommer-/gallafest, hvor de flotte kjoler og habitterne bliver fundet frem fra klædeskabene, og skoene bliver pudset af til dans.

Glade elever kastes med farverigt pulver til en event
Tre piger sidder smilende på en sandstrand med “Tronsø” skrevet i sandet.
Glad ung mand svæver i zipline, eventyr og oplevelser
Portræt af tre unge piger med fredstegn i naturen
Ung dreng i våddragt på paddleboard giver rocktegn, med andre elever på vandet