Skip to main content

Tronsø Hvem er vi?

Plads til at blive mere dig

Tronsø er en kombination af Efterskole og Fri Fagskole. Vi har plads til 130 elever fordelt på 5 linjer: Gokart, eRacing, Equestrian/ridelinje, Landbrug og Teknik.

Tronsø er for alle – både bogligt stærke elever, der vil videre fx. til gymnasiet og elever, der lærer bedst ved at bruge hænderne og måske skal videre til erhvervsuddannelse.

Vi optager ikke 2. Års elever – for at sikre, at flest mulig får mulighed for at komme på Tronsø. Vi har venteliste på flere linjer – så meld dig til i god tid. 

Efterskole eller Fri Fagskole?

På Tronsø kan du vælge efterskole i 9-10. klasse eller 10. klasse/erhvervslinje i Fri Fagskole. Uanset om du vælger Efterskole eller Fri Fagskole, er du en del af det samme fællesskab.

Vi har prøvet at gøre det overskueligt for dig her:

Efterskole
10. klasse
Fri Fagskole
10. klasse
Fri Fagskole
erhvervslinje
Adgangsgivende til EUD?
Adgangsgivende til STX, EUX, HHX, HF?
Fuld 10. klasse eksamen?
14 ugentlige linjefagslektioner?
Niveaudelt boglig undervisning?
Mulighed for individuel økonomisk støtte?
Kan jeg få statstilskud?
Skal jeg i brobygning og skrive OSO?
Mulighed for mentorordning?
Mulighed for enkeltfagsprøver?
Mulighed for at starte direkte på GF2 på EUD?
Op til 6 ugers erhvervspraktik?
Et godt år med masser af oplevelser?

 Er du stadig i tvivl? Ring til os på tlf. 75 32 07 22.

Efterskole på Tronsø

På Tronsø kan du vælge 9. eller 10. klasse i efterskolen.

Vi underviser i alle de obligatoriske fag for 9. og 10. klasse.

Vi har niveaudelt undervisning i dansk, matematik og engelsk. Undervisningen på det højeste niveau er gymnasieforberedende, hvor der arbejdes på et højt fagligt niveau, så eleverne er godt rustet til gymnasiet eller HF.

Der tilbydes FP9 og FP10 prøver i de obligatoriske fag.

Fri fagskole på Tronsø

Tronsø Fri Fagskole er en kostskole for elever, som ønsker en praktisk vej til en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. Den adskiller sig fra efterskolen, ved at have et lovkrav om praktisk undervisning i mindst 1/3 af fagene. Samtidig er det en inkluderende kostskoleform, hvor også elever med særlige læringsudfordringer indgår som en naturlig del af helheden. Det betyder blandt andet, at vi i høj grad tilpasser ugeskemaet efter den enkelte elev og tager udgangspunkt i, hvad den enkelte elev kan klare.

På Tronsø Fri Fagskole kan du vælge mellem 10. klasse og erhvervslinje. Du skal være fyldt 16 år eller have afsluttet 9. klasse.

10. klasse

For dig, der vil den praktiske vej til gymnasiet, HF eller EUX. Undervisningen er projektorienteret og praksisnær og du kommer undervejs på brobygning til gymnasier og erhvervsuddannelser. Forløbet afsluttes med en FP10-prøve (dansk, engelsk og matematik).

Erhvervslinje

For dig, der vil den målrettede vej til erhvervsuddannelse og job. Undervisningen er projektorienteret og praksisnær med professionelt uddannede undervisere (f.eks. mekaniker eller landmand). Der er mulighed for op til 6 ugers erhvervspraktik undervejs. Efter 1 år på erhvervslinjen har du, hvis du opfylder karakterkravene, mulighed for at starte på grundforløb 2 på en erhvervsuddannelse. Der er mulighed for enkeltfagsprøver i dansk og matematik (FP9 eller FP10)

Læs om vejen fra Fri Fagskole til optagelse på erhvervsuddannelse her > 

Læs mere om Frie Fagskoler her >