
Vild med at bruge hænderne?
Hvis du er vild med maskiner, motorer, teknik, konstruktion, reparationer og gøre tingene i praksis. Så er vores teknik-linje lige noget for dig.
Drømmer du om at blive en rigtig håndværker, mekaniker, smed, industritekniker, eller lignende – så få prøvet forskellige fag af i praksis og bliv klogere på hvad du brænder for.
Her lærer vi mens vi arbejder praktisk med fagene, så du får helt sikkert sorte fingre og masser af projektarbejde, hvor du får lov at bruge hænderne.
På Tronsø har vi et fedt værksted med masser af muligheder for at få prøvet dig selv af med forskellige teknikker og fag, og selvfølgelig alt det grej og udstyr som hjertet begærer.
Vi arbejder med projekter, som du selv har indflydelse på og du får §17 svejsebevis til værksted – og vi besøger virksomheder, så du får indblik i forskellige brancher og jobmuligheder.
Vi lærer med hænderne
Du får en bred viden om de tekniske uddannelser, så du bedst muligt kan finde din vej. Du får undervisning i almene fag – men på en ny, praktisk og sjov måde.
På Tronsø dyrker du dine interesser samtidig med du får olie på hænderne.
Du kan tage teknik-linjen i 9. eller 10. klasse. Vælger du at tage 9. klasse vil du have færre linjefagstimer end i 10. klasse.
Vælger du erhvervslinjen i 10. klasse, har du efterfølgende mulighed for at søge ind på grundforløb 2 på en Erhvervsuddannelse, f.eks. mekaniker og smed, hvis du opfylder kravene.



Fuld skrue på
Du har mulighed for at komme i praktik, hvor du kan mærke efter hvad der er det rigtige for dig. Vi har et stort netværk af lokale virksomheder, som tilbyder et indblik i deres hverdag.
På teknik-linjen hjælper vi hinanden– her er fællesskab og samarbejde nøgleord.
Mød Karsten og Kenneth
Karsten har mange års erfaring fra efterskoleverdenen og en baggrund som lastbilsmekaniker. Hans praktiske tilgang og brede viden gør ham i stand til at give eleverne en solid forståelse af tekniske færdigheder og erhvervslivet. Karsten har et kæmpe netværk indenfor sit fag.
Kenneth, som er frivillig brandmand, bringer en unik vinkel til undervisningen med sin baggrund i beredskab og sikkerhed. Kenneth er også uddannet mekaniker.
Er du klar til at give dem fuld skrue?


Det vidste du nok ikke…
Her betragtes kage og hygge som et grundstof. I værkstedet finder du et skilt med “Antal dage uden kage”… Lad endeligt ikke tallet blive for højt!

Sorte fingre -så det kører i olie
Du får § 17 kursus til værksted – så sikkerheden er i orden når du skal svejse på dit eget seje projekt.

Forskellige fag og teknikker
Vi lærer ved at gøre tingene i praksis – også de almene fag har et praktisk fokus.

Fedt fællesskab
Vi har et fedt fællesskab – både i værkstedet og sammen med de andre linjer.

Vi udforsker den virkelige verden
Kom ind i maskinrummet når vi tager ud for at besøge industrielle virksomheder indenfor metal og mekanik fagene.
Netop for at udvide vores viden om det danske erhvervsliv og opleve virkeligheden.

Made in Denmark
På Tronsø har vi fokus på at skabe dygtige og selvstændige håndværkere.
Vil du med på vognen?

Vi brænder dæk af
Skal din knallert have et gennemsyn? Vi har fokus på virkelighedsnære projekter.
– Vi laver tingene for at de skal bruges.