Skip to main content

Tronsø Pris & Økonomi

Priser og vilkår for skoleåret 2024/25

Hvis du ønsker at starte på Tronsø Efterskole eller Fri Fagskole – anbefaler vi, at du besøger skolen ved at booke en tid til rundvisning. Her vil skolens elever og lærer vise dig skolen og fortælle om de linjefag vi tilbyder.

Optagelse

Du er først tilmeldt skolen, når du har udfyldt tilmeldingsformularen.

Når skolen har modtaget din tilmelding, sender vi i løbet af en måneds tid en bekræftelse på, om du har sikret dig en plads på skolen. Hvis der er venteliste på det ønskede linjefag eller hold, vil du få besked om det. 

Skolens kontor registrerer ansøgningerne i den rækkefølge, som de kommer ind efter princippet ”først til mølle”. 

Indmeldelsesgebyr

For at sikre sig retten til en plads på Tronsø skal der betales et indmeldelsesgebyr på 2.000 kr. (Betalingsoplysningerne står i brevet, som du modtager af skolen). Indmeldelsesgebyret tilbagebetales ikke og indgår ikke som en del af skolepengene. 

Elever der står på venteliste, skal først betale indmeldelsesgebyret i det tilfælde de bliver tilbudt en ledig plads.

Spørgeskema

Ca. et år før skolestart, vil du modtage et link til et spørgeskema, som du skal udfylde sammen med dine forældre. I nogle tilfælde kan det give anledning til spørgsmål fra vores side og så kontakter vi jer med henblik på en eventuel afklarende samtale.

Hvis du fortryder din tilmelding, refunderes indmeldelsesgebyret ikke. Hvis skolen, på baggrund af spørgeskemaet og eventuel samtale, giver afslag, refunderes beløbet heller ikke. 

Skolepenge

Tronsø Efterskole (42 skoleuger)
Kr. 2.825 pr. skoleuge

Tronsø Fri Fagskole (42 skoleuger)
Kr. 2.150 pr. skoleuge


Selve egenbetalingen beregnes individuelt ud fra
husstandsindkomsten 2 år tilbage.

En vejledende individuel beregning kan foretages på  www.efterskolerne.dk

Egenbetalingen er ”all-inclusive” (dog med  undtagelse af de nedenstående individuelle tilvalg).

Tronsø garanterer at egenbetalingen er den samme – uanset om du vælger efterskole eller fri fagskole.

 

Individuelle tilvalg:

Tillæg Tronsø Equestrian 9. klasse
Kr. 581 pr. uge

Tillæg Tronsø Equestrian 10. klasse
Kr. 561 pr. uge

Tillæg Gokartlinje Diverse forbrugsmaterialer og banelicens
Kr. 450 pr. skoleuge

Traktorkørekort inkl. leje af traktor
Ca. 10.000 kr. (Kørelærer fremsender faktura)

Betaling

Skolepengene betales over 11 månedlige rater, som forfalder til betaling den 1. hverdag i hver måned – første gang pr. 1/7 og sidste gang pr. 1/5.

Opsigelse og bortvisning

Ønsker eleven at afbryde et påbegyndt skoleophold (uden at opfylde det gældende varsel på 4 uger), eller vælger Tronsø at afbryde samarbejdet i utide, skal der ske en afbrydelsesbetaling. Denne udgør kr. 5.000, -, og der ydes ikke statsstøtte til afbrydelsesbetalingen.

Bemærk

Vi tager forbehold for eventuelle prisændringer, som følge af f.eks finanslov, inflation og fødevarepriser.

Priser for hesteopstaldning mv.

Opstaldning koster inkl. foder, grovfoder ad libitum og brug af faciliteterne:

Standard boks: 2.900 kr. pr. måned.

Stor boks: 3.200 kr. pr. måned.

Opstart af ny boks: 400 kr.

Leje af skolehest

For elever som ikke selv har hest med er der mulighed for at leje helpart i skolehest: 3.500 kr. pr. måned

Bemærk: Et helt skoleår svarer til 10,5 måneder. (For august betales en halv rate + opstart af boks. De øvrige 10 måneder betales som hele rater jf. ovenstående opstaldningspriser)

Tillæg for opstaldning i ferieuger

Efterårsferie (uge 42): 500 kr.               

Juleferien (uge 51, uge 52 og uge 1): 1.500 kr.

Vinterferien (uge 7): 500 kr.      
     
OBS: Hesteopstaldning kan altid opsiges skriftligt og til udgangen af igangværende måned.