Skip to main content

Særlige behov

Vi hjælper dig, hvis du har særlige behov

På Tronsø er vi dedikerede til at støtte alle vores elever, uanset deres særlige behov. Vi her for at sikre, at alle elever får den nødvendige støtte til at trives og nå deres fulde potentiale.

Ordblindhed

Selvom Tronsø ikke er en decideret ordblindeskole, gør vi alt for at støtte vores ordblinde elever. Vi sørger for, at du får installeret app-writer eller cd-ord på din computer, så du kan bruge disse programmer til oplæsning og ordforslag i alle fag. Vores lærere sikrer, at alt undervisningsmateriale er tilgængeligt elektronisk, så du kan bruge dine hjælpeprogrammer effektivt.

Vi tilbyder niveauopdelt undervisning, så du kan være på et hold, der passer til dit niveau, selvom du er ordblind. Vi har også en stærk inklusionsordning, der giver ekstra hjælp eller mulighed for undervisning i små hold med to lærere. Hvis du er konstateret ordblind, hjælper vi dig med at blive medlem af Nota, hvor du får adgang til oplæsning af mange tekster og bøger.

Vores to specialuddannede lærere i læse-skrive-teknologi står altid klar til at hjælpe. Vi kan også udføre en ordblindetest, hvis der er mistanke om ordblindhed, med forældres samtykke. Til prøverne tager vi særlige hensyn, som forlænget tid og brug af hjælpeprogrammer.

Mentorordning på Fri Fagskole

Denne ordning er for unge mellem 16 og 25 år, der risikerer ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis en ungdoms- og uddannelsesvejleder anbefaler det, kan den unge deltage i et afklarende og udviklende forløb på en fri fagskole. Opholdet skal være mindst 12 uger langt, og i nogle tilfælde kan egenbetalingen nedsættes til under halvdelen af mindste egenbetaling.

Mentorordningen indebærer, at skolen tilbyder et mentorforløb, der støtter de mål, som sættes i den unges uddannelsesplan. Den unge og mentor laver i fællesskab en skriftlig aftale om forløbet. Den unge guides videre til anden uddannelse eller job i samarbejde med relevante ressourcepersoner både internt og eksternt.