Skip to main content

Tronsø eRacing

Fuld fart frem

Acceleration og adrenalin. Der er dyb koncentration ved skærmene, når eRacing linjen kører. 

Tag din eSport til et nyt level med et år på Tronsø på eSportslinjen. Wrooooooom!

Fra simulator til banen

Dyrk simracing på højt niveau i dit efterskoleår. eSport Racing er den næste store disciplin inden for eSport. Det er den eneste disciplin, hvor erfaringerne kan tages direkte videre til virkelighedens udgave.

eSport Racing er indtil videre den eneste eSport, som er direkte sammenlignelig med virkelighedens sportsgren. Derfor vil du komme gennem mange af de samme emner og opgaver, som eleverne på Gokart linjen er igennem. Du vil bl.a. blive undervist i kost, mentaltræning, fysisk træning og have værkstedsundervisning.

Træn som profferne

Lær af de bedste. Vi har løbende besøg af eksterne gæsteundervisere fra motorsportsverdenen. Du får mulighed for at deltage i udvalgte simracingløb
og mulighed for prøvetræning i rigtig gokarts på banen.

Det er Oliver Schröter som er primær underviser på eSport Racing linjen. Dennis Hedegaard er tilknyttet som hjælper i undervisningen og laver observation på eSport Racing linjen.

Du kommer til at arbejde på samme måde som F1- og Le Mans-kørere gør, når de træner i simulatoren. Det er effektiv træning, som hurtigt rykker dig fremad i feltet.

Vi har bygget et par topprofessionelle simulatorer med det bedste udstyr på markedet. Simulatorerne bruger vi til at træne køreteknik, løbssimulationer og meget mere.

    Træner, lærer og coach

    Asger Horn Radsted er primær underviser på eSportslinjen. Asger er Sim-kører, og har kørt på højt plan de sidste 5 år. Med Asgers unge alder er han i den grad i øjenhøjde med eleverne.

    Han suppleres af Dennis fra GoKart, der har en lang karriere på topplan bag sin kartingsport og efter hans aktive gokartkarriere sluttede, har han været mekaniker for aktive kørere.

    Er du klar til at give dem baghjul?